
Klip klippe
liv
Eva Chortsen
79 sider, Folkeskolens Musiklærerforening
B 274
”Klip klippe liv” har undertitlen
”Sange fra nu &da”.
Bogen er en antologi af sange med Eva Chortsen-tekster,
hvoraf en del tidligere har været udgivet, mens andre
er helt nye.
Det kan synes voveligt at udsende så stor og dyr en
sangbog med tekster af en enkelt forfatter, men
forlæggerne fortjener tak for, at de har haft mod til
det.
Ved gennemlæsningen af bogens 35 sangtekster får man
for alvor øjnene op for, hvilken fremragende lyriker
Eva Chortsen er. Hendes digte taler såvel til børn som
til voksne, og hun behersker alle genrer fra børnerim
til salmetekster. Humor og alvor går hånd i hånd.
Melodierne er alle noterede med klaverakkompagnement. Desuden er mange af dem forsynet med en overstemme for fløjte eller xylofon.
I registret findes der henvisninger til de bøger, hvor man kan finde et udvidet akkompagnement til nogle af de sange, der tidligere har været udgivet.
Bogen er gennemillustreret med drømmeagtige sort/hvide akvareller udført af Viggo Salting.
”Klip klippe liv er en meget fornem bog, der både kan læses som en digtsamling og slides som sangbog for børn og voksne.

